Børne- og ungeområdet
Professionelle hænder til børne- og ungeområdet
Vi tilbyder specialiseret og erfarent personale til børne- og ungeområdet, hvor tryghed, omsorg, struktur og en pædagogisk tilgang er afgørende. Vores medarbejdere arbejder for at skabe stabilitet og sikre den bedst mulige støtte til børn, unge og deres familier.
Som samarbejdspartner vægter vi en forebyggende indsats højt. Vi bidrager med praktisk støtte til barnet eller den unge med særlige behov, etablering af struktur i hverdagen samt understøttelse af samarbejdet med skole, institutioner og offentlige myndigheder. Derudover tilbyder vi vejledning i forældrerollen og bistår forældre med at håndtere de udfordringer, der måtte opstå i hjemmet.
Vores arbejde er i overensstemmelse med Barnets Lov hvor vi sikrer at barnets perspektiv og rettigheder vægtes højt i alle indsatser.
Kontakt os alle dage fra 06.00-23.00

Ekstraordinær faglighed
Vi ved, at faglighed, erfaring og professionalisme er afgørende for kvaliteten af psykiatrisk pleje og støtte. Derfor har alle vores vikarer en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse og minimum to års praktisk erfaring i psykiatrien, hvilket gør dem i stand til at håndtere komplekse situationer med både faglig indsigt og menneskelig forståelse.
Vi samarbejder udelukkende med dygtige og engagerede fagpersoner, som deler vores værdier om respekt, omsorg og kvalitet i arbejdet. Derfor sikrer vi, at alle vikarer har en opdateret straffeattest og kan dokumentere deres uddannelse, kurser og lign.
Psyk Vikarservice har overenskomst med Dansk Sygeplejeråd, FOA og Socialpædagogerne, hvilket garanterer ordentlige arbejdsforhold og understreger vores fokus på høj faglig standard.
Vi har vikarer indenfor følgende faggrupper
Eksempler på ydelser vi tilbyder
- Aflastning af barnet eller den unge med særlige behov i eget hjem eller et neutralt sted
- Samarbejde med regioner, kommuner og private om specifikke problemstillinger - eksempelvis enkeltmandsprojekter med borgere med behov for dækning 1:1 eller 2:1
- Sparring med familiemedlemmer og fagpersonaler for at opbygge fælles forståelse og få indsigt i parternes udfordringer
- Observationer og vurderinger af specifikke problemstillinger
- Mestrings- og håndteringsstrategier til styrkelse af det professionelle samarbejde
- Personlige og individuelle forløb for personer med en autismediagnose - eks. omhandlende personens egen autisme og selvforståelse
- Besøg i hjemmet med fokus på tryghed, tillid og personlig rådgivning - eks. for pårørende til personer med autismespektrumforstyrrelse
- Undervisningsforløb omhandlende bl.a. konfliktnedtrapning, autismespektrumforstyrrelse og neuropædagogik

En pædagogisk tilgang
Vi overlader intet til tilfældighederne – vores specialkonsulent håndplukker de mest kompetente medarbejdere til hver opgave. Med en tryg, anerkendende og pædagogisk tilgang skaber vi struktur og forudsigelighed i hverdagen. Vi tilpasser støtten individuelt og arbejder for at fremme trivsel, udvikling og livskvalitet hos børn og unge samt deres familier.
Vi støtter både børn med og uden diagnoser, herunder børn med autisme eller ADHD, ved at hjælpe forældre med effektive redskaber og strategier, der fremmer barnets trivsel og udvikling. Vi skaber rammer, der giver ro og forudsigelighed for både barnet og familien. Hvis et barn eller en ung har haft skoleværing, støtter vi dem og deres forældre i at vende trygt tilbage til skolen.
Vi træder til ved

Personalefravær

Ekstra bemanding

Specialopgaver

Har I brug for en specialiseret samarbejdspartner?
Som samarbejdspartner tilbyder vi specialiseret faglighed, rette kompetencer og erfarne medarbejdere til både regioner, kommuner og private. Vi træder til ved akut opståede behov, når andre muligheder er udtømt eller når indsatsen er så kompleks, at en samlet og helhedsorienteret løsning er nødvendig for at skabe positive forandringer for borgeren.
Specialiseret vikarbureau til psykiatrien
Vores erfarne medarbejdere står klar til at hjælpe i enhver situation